Antal stjerner
Klik for at give stjerner
[Antal anmeldelser: 0 Average: 0]

FISK EN PAPILOTTE

Fisk en papilotte, det lyder flot, egentlig er det bare tilberedningsmetode, hvor maden sættes i en foldet pose eller pakke og derefter bages. Al saft og kraft bevares, og det er derfor en let og enkel måde at tilberede fisk på. Pakkerne kan laves i ovn eller på grill, hvis de laves på grillen skal pakkerne tilberedes over indirekte varme, og pakkes ind i et lag folie så bagepapiret ikke brænder.

Du kan bruge stort set alle former for fisk, tilberedningstiden vil afhænge af tykkelsen på din fisk. Du kan også bruge alle mulige forskellige grøntsager, så brug din yndlings grøntsager eller dem der lige er i sæson. Igen er det tykkelsen på dine grøntsager, der er afgørende for om de når at blive tilberedt, så fine tynde skiver, så de er tilberedt sammen med fisken, så skal du nok få et godt resultat. 

Hvis man bruger grove grøntsager som kartofler eller gulerødder, skal de forkoges, inden de kommer i pakkerne.

INGREDIENSER

4 pers. – Hovedret

8 Ising helfileter

8 Kogte kartofler

8 Cerry tomater

50 g. Smør

Timian

1 bundt purløg

1/2 citron

Salt og peber

Sådan gør du

Fold fire poser af bagepapir. Drys salt over ising fileterne og rul dem sammen, kom to fileter i hver pose. 

Tænd ovn eller grill på 200°

Skær cherry tomaterne midt over, og skær kartoflerne i skiver. Fordel tomater og kartofler i poserne, kom en klat smør i hver pose sammen med en kvist timian, lidt citronsaft, purløg og drys salt og peber over. Luk poserne og kom dem i ovnen eller på grillen i 7-8 min.