Antal stjerner
Klik for at give stjerner
[Antal anmeldelser: 0 Average: 0]

HVIDVINSDAMPEDE MUSLINGER

Prøv denne klassiske tilberedning af muslinger, og server muslingerne med lidt brød eller med pommes frites (Moules-frites), som man gør i Frankrig.

4 personer

Tilberedningstid: Ca. 30 min.

2 kg. blåmuslinger

1 løg

1 fed hvidløg

2 Gulerødder

1/2 Fennikel

25 g. Smør

2 dl. Hvidvin

2,5 dl. Fløde

evt. frisk estragon

Citronsaft

Salt & peber

Sådan gør du

Skyld og rens muslingerne, sorter de åbne fra hvis der er nogle. (Hvis de lukker sig ved et let bang er de stadig fine)

Skræl gulerødder, lav tynde strimler gulerod med en tyndskræller eller med en kartoffelskræler. Vask fennikel og lav tynde strimler på et mandolinjern.

Varm en stor gryde eller wok op og smelt smørret. Hak løg og hvidløg,  og kom det i gryden, steg løget 2-3 min. ved middel varme før muslingerne kommes i. Vend muslingerne i smørret i 2 min. og drys 1 tsk. salt hen over når de begynder at åbne sig lidt. Hæld hvidvin hen over og vend muslingerne, lad alkoholen dampe ud af vinen. Når muslingerne er åbne og har samlet sig lidt ca. 5-7 min tager du muslingerne op med en hulske. Kog suppen ind i nogle minutter, tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Kom muslingerne tilbage i suppen, sammen med gulerødder, fennikel og estragon og vend rundt, så det lige får lidt varme. Hæld lidt citronsaft hen over.

Server med lækkert brød til er med pommes frites

Husk også at kassere de muslinger der ikke åbner sig efter de er tilberedt.