VERDENS BEDSTE FISKEFRIKADELLER
Min mor er virkelig god til det der med fiskefrikadeller, hun har også lavet virkelig mange af dem, og hvorfor lave om på noget der virker.
Hemmeligehden bage en god fiskefrikadeller er godt med krydderi og så en god skvat fløde, så de ikke bliver tørre. Du kan bruge de fleste slags fisk, jeg bruger gerne kuller, sej, lange, torsk eller multe.
4 personer
Middag
1 kg. frisk rund fisk fx. kuller
1 løg
1 1/2 dl. mel (kartoffelmel hvis de skal være glutenfri)
2 æg
2 dl. fløde
1 dl. vand efter behov
Godt med salt og peber
Smør/olie til stegning
Remolade*
Sådan gør du
Hak fisk og løg igennem en kødhakker. Bland farsen med de øvrige ingredienser, undtagen vandet og rør farsen godt igennem. Tilsæt vand efter behov, frikadellerne skal kunne formes som en alm. frikadelle uden at flade ud, men farsen må heller ikke være for tør.
Varm olie og smør på en pande, og lav en lille flad “prøve delle”. Smag og juster med salt og peber. Herefter formes og steges resten af farsen. Der skal være rigeligt af fedtstof på panden hele tiden, så de ikke bliver brændt.
Hjemme hos os foretrækker vi rugbrød og hjemmelavet remoulade til. Men en god coleslawsalat er heller ikke så ringe til fiskefrikadellerne. Lav endelig rigeligt så der er til madpakke og fryseren.
holla rikke
flot side bliv ved med flere opskrifter
Mange tak. Der skal nok komme flere opskrifter 🙂
Hej….
Jeg har aldrig prøvet noget med hummer da jeg ikke har vidst hvordan man gør. Jeg har nu “opdaget” din fiskeside og set dine små film, – lærerigt ! Det skal prøves.
Jeg har også læst din opskrift på fiskefrikadeller, – skal der bruges 1½ dl mel eller skal det læses som en ½ dl ??? (Jeg er mand så derfor måske et dumt spørgsmål )
Hvis jeg kunne få lyst til at lave din hummersuppe, – kan den fryses og hvor lang kan den opbevares.
Godt jeg så TV-nord
De bedste hilsner
Milton Christensen
PS: forsæt endelig med flere opskrifter.
Hej Milton
Tak for din besked, og undskyld det sene svar. Dejligt du har fået mod på at lave fisk og skaldyr 🙂
Der skal 1 dl + 1/2 dl mel i fiskefrikadellerne.
Du kan god fryse hummersuppen, men frys fonden efter den er siet. Når du tager fonden op af fryserne og tilbereder kommer du fløde mv. i og smager til. Den kan fint lidde i fryseren i 6 måneder. Så det er nemt at lave en stor portion fond og fryse ned i mindre portioner. Fonden kan også koges lidt ind eller tyknes lidt og så bruges som pasta sauce, med lidt hummere/skaldyr til.
Med venlig hilsen Rikke