Antal stjerner
Klik for at give stjerner
[Antal anmeldelser: 1 Average: 5]

HUMMERHOTDOG – LOBSTERROLL

Hummer hotdogs også kendt som Lobster rolls stammer fra USA, en luksusudgave af den klassiske hotdog. Hummer hotdogsene her er lavet med jomfruhummere, de kan selvfølgelig også laves med sorthummer.

Hummer hotdog er en nem lille  forret, passer perfekt til nytårs aften eller anden festlig lejlighed.

4 personer

Forret

Tilberedningstid: Ca. 45 min.

8-12 Store jomfruhummere

4 stk. brioche brød

1 syrligt æble

2 hjertesalatblade

50 g. smør

Salt

Syltede selleri

1 knoldselleri

4 dl. eddike

2 dl. sukker

1 tsk. salt

Estragon mayonnaise 

1 dl. olie

1 æggeblomme

1 tsk. sennep.

1 tsk. citronsaft eller eddike

1 knsp. salt

Godt med finthakket estragon

Sådan gør du

Starte med at lave de syltede selleri. Skræl sellerien og skær den i skiver på 1 cm. og riv derefter sellerien på et mandolinjern, så du får fine tynde strimler. Kom 1 tsk. salt over sellerien, vend lidt rundt og sæt til siden. Kom eddike og sukker i en gryde og varm eddiken op til sukkeret er smeltet. Hæld den varme eddike over sellerien og lad det stå og svale af.

Næste skridt er at lave estragon mayonnaisen. Rør æggeblomme, sennep, citron/eddike og salt sammen i en skål. Herefter hældes olie i, i en tynd stråle mens der piskes med et piskeris. Når mayonnaisen er tyknet kommes den hakkede estragon.

Hak hjertesalaten i fine strimler og hak æblet ud små fine tern. Find jomfruhummerne frem og pil hummerne, kom en kødnål gennem hummerne, så er de nemmere at styre når de skal steges. Varm smørret op på en pande og kom hummerne på panden. Lun brioche brødene på en brødrister eller i ovnen mens hummerne steges. Hummerne skal kun lige have et minut eller to på hver side, drys lidt salt hen over hummerne. Ta` jomfruhummerne af varmen og fjern kødnålen, pas på kødnålene er varme.

Flæg hotdogbrødet kom lidt salat i bunden, hummere ovenpå, herefter en god stribe mayonnaise til sidst toppes jomfruhummer hotdogsene med syltede selleri og æbletern.

Top evt. med hakket purløg.

HVIS DU KAN LIDE DENNE OPSKRIFT, SÅ PRØV OGSÅ: