Antal stjerner
Klik for at give stjerner
[Antal anmeldelser: 17 Average: 2.4]

DAMPET LANGE M. BACON OG ÆRTER

Lange er ikke en af de fisk man hører mest om, men det er synd. Det er en rigtig god spisefisk, og ofte et billigere alternativ til torsk eller kuller.

4 personer

Hovedret

600-600 g Lange fileter

1 tsk. Salt

1 dl. Hvidvin

2 Løg

400 g. Ærter

100 g. Bacon

1/2 Spidskål

1/2 Citron

50 g. smør

Frisk estragon

Frisk basilikum

Salt & peber

Sådan gør du

Skær langen ud i 4 portioner, stykkerne skal helst være lige store og have samme tykkelse. Hvis du har et halestykke, kan du evt. kappe halestykket af og ligge ind under et af de mindste stykker.

Kom langen over i et ildfast fad og drys salt over, kom langen i køleskabet og lad langen trække i 20 min.

Skær løg og bacon ud i små tern. Smelt smør i en gryde og kom løg og bacon ved, steg ved svag varme i 10 min.

Varm ovnen op til 200 °

Skær spidskål ud i strimler, skyld det i en si og lad det dryppe af.

Tag langen ud af køleskabet, hæld hvidvin over, hvis du har et låg til det ildfaste fad kan du komme det over fadet, ellers kan du bruge staniol. Sæt fadet i ovnen. Hold godt øje med fisken. Det tager kun mellem 7-10 min. Fisken skal endelig ikke have for meget, kernetemperaturen skal være mellem 50-55°

Kom spidskålen i gryden, og vend rundt sammen med løg og bacon, og steg dem så de bliver bløde. Lige inden servering vendes ærterne i så de får lidt varme, Smag til med salt, peber og citronsaft. Hak estragon og basilikum og drys over grøntsagerne.

Tag fisken ud af ovnen, server fisken ovenpå en god skefuld af ærteblandingen.

Spis retten som den er her, hvis du er meget sulten kan du evt. lave små saltbagte kartofler til, og en god mayonnaise at dyppe kartoflerne i.

Hvis ikke du kan skaffe lange. kan du fint bruge en af de alternativer til fisk der er nævnt i opskriften. Kan du skaffe den er det bestemt værd at prøve, det er en rigtig god fisk.