
FISKETATAR
Her hjemme er vi vilde med tatar, derfor er det oplagt at lave en tatar af rå fisk. Vi har ofte lavet ceviche der også er lavet på rå fisk, det smager skønt. I en ceviche er der gerne fuld smæk på chili, korender, lime og andet godt. I denne opskrift på fisketatar er det mere milde smage og bedre mulighed for at smage fisken.
4 personer
20 min.
Snack/forret
200 g Hvid rundfiske filet ( fx. torsk, kuller, sej el. lange
100 g. Stenbiderrogn
1 tsk. salt
1/2 rødløg
1/2 citron
et lille nip sukker
4 friske grønne asparges
Kørvel mayonnaise
1 æggeblomme
1 dl. rapsolie
1 tsk. citron
1 tsk. sennep
1 nip salt
1 lille bundt frisk kørvel
Sådan gør du
Når du skal spise rå fisk, er det især vigtigt at bruge helt frisk fisk. Det kan være en fordel at fryse fiske en døgns tid før det skal bruges.
Tjek fileterne for ben og salt dem herefter, sæt på køl og lad salten trænge ind i fisken i ca. en time.
Forbered mayonnaisen
Brug en stavblender og blænd æggeblomme med sennep, citron, salt og kørvel. Hæld forsigtigt olie i, indtil mayonnaisen er blevet lækker tyk.
Skær fisken i små tern, hak rødløg fint og bland de to dele kort tid før servering. Pres citronsaft ud af den halve citron og hæld ud over fiske, smag til med lidt salt. Skyld asparges og lav fine strimler med en tyndskræller.
Læg en portion fisk på 4 tallerkner, læg en portion stenbidderrogn ovenpå sammen med nogle strimler asparges. Kom mayonnaise over i en sprøjtepose og lav nogle “dutter” på tallerknen. Pynt med lidt kørvel.
Den feds mayonnaise klæder virkelig den magre fisk. Hvis du er lige så vild med krydderurter som jeg er kan du fint hakke nogle krydderurter og komme med i tataren. Brug fx. kørvel, estragon, persille eller purløg, det må bare ikke overdøve fiskens fine smag.