Antal stjerner
Klik for at give stjerner
[Antal anmeldelser: 2 Average: 5]

JOMFRUHUMMERE OVER BÅL

Mad samler mennesker, det er der vist ingen tvivl om. Denne sommer har Jacob Clausen fra Clausen´s fiskehandel i Aarhus rejst rundt i Danmark for at besøge de danske fiskere, til en snak om fiskeriet og de gode råvarer fiskerne hver dag lander i de danske havne. Det er der kommet nogle videoer ud af, se en af dem her.

Jeg fik fornøjelsen af at få besøg af Jacob i mit køkken/baghave, hvor vi fik lavet jomfruhummere over bål.

4 personer

Forret

Tilberedningstid: Ca. 20 min.

12 hele store jomfruhummere

100 g smør

 1 bundt persille

skal af 1 revet citron

1 drys salt

 

Mayo

1 æggeblomme

1 tsk sennep

1 spsk. citron saft

1 drys salt

1 dl. olie

et bundt estragon

Sådan gør du

Start med at tænde et bål, eller varm en grill op. Flække hummerne på langs, fjern den sorte tarm.

Hak persille og riv citronskal. Bland persille og citronskal sammen med smør og lidt salt i en skål. 

Kom æggeblomme, citron, sennep og lidt salt i en kande eller skål, rør sammen og kom olien i lidt efter lidt. Hak estragon og kom det i mayonnaisen.

Fordel hummerne på en grillbakke, kom klatter af smør ovenpå jomfruhummerne. Sæt bakken på en riste over bål eller på grillen. Jomfruhummerne er færdig når køddet bliver hvidt, hummerne må endelig ikke få for meget. Alt efter hvor høj varme der er på bålet/grillen tager det ca. 10 min. at tilberede hummerne.

Spis hummerne med estragon mayo og brød.